Mørktonet rock med Falch

MUSIK Mathilde Falch, som fredag aften giver koncert på Rampelys, udgav sidste år sit fjerde album, der har titlen »Som børn på ny«. Albummet fik en fin modtagelse og bliver betegnet som »et mørktonet og dristigt rockalbum, der indeholder sange om smerte, kærlighed og håb«.

Albummet er indspillet sammen med Mathilde Falchs faste band, som også er med i Silkeborg. Det er Adam Winberg på trommer, Morten Puper på keyboards, Jeppe Skovbakke på bas, guitaristen Christian Ki og korsangeren Charlotte Schultz.