Stimen af indbrud fortsætter

SILKEBORG Onsdag eller torsdag blev der atter brudt ind i flere hjem på Silkeborgegnen.

I Silkeborg by kom gerningsmanden ind i et hus på Herman Bangsvej ved at bryde et vindue op. Der er ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Det er der heller ikke efter et indbrud på Haderslevvej.

Søndag-torsdag blev et vindue forsøgt opbrudt i et hus på Løgumklostervej. Det lykkedes ikke gerningsmanden at komme indenfor.

I Sejs-Svejbæk var der torsdag indbrud i et hus på H. G. Junkersvej. Tyven stjal sølvsmykker og sølvtøj.

I Mollerup blev der også torsdag stjålet smykker og penge ved et indbrud i en landejendom på Bjarupgårdvej.

Natten til torsdag var der også en tyv forbi et udhus på Holmgårdevej i Lemming. Tyven stjal en cykel, en buskrydder og en rød Honda ATV.