Lokal fyr skal dyste i bagning på TV

Benedikte Storgaard Clausen 

En 27-årig mand, der kommer fra Toustrup ved Sorring, er med i den nye sæson af »Den store bagedyst«

TOUSTRUP Snart begynder en ny sæson med kager og tidspres på Clausholm Slot. Første afsnit af det populære tv-program »Den store bagedyst« bliver vist på DR1 på lørdag, og deltagerlisten indeholder blandt andre en lokal ung mand.

27-årige Kristoffer Pedersen, der er opvokset i Toustrup ved Sorring, har fået æren af at være en af de ti amatørbagere, der skal svede og ikke mindst trylle på skærmen foran resten af Danmark.

Kristoffer Pedersen er opvokset i Toustrup og har gået på Silkeborg Gymnasium. Familien bor stadig her på egnen, men i forbindelse med sit studie er han nu flyttet til København.