Kandis i Funder

MUSIK Johnny Hansen og Kandis kommer igen til Funder på fredag, hvor der for tredje år i træk er halband med det kendte partyband.

Kandis medbringer et stort set-up med videobagtæppe og lysshow.

Ballet begynder med fællesspisning og inden Kandis går på scenen, er der opvarmning med Thomas Jones, som underholder med velkendte rock’n’roll-klassikere.

Det er Funder GF, der står bag arrangementet.