Tyve brød ind i Dagli’brugsen via taget

VOEL Indenfor et interval på fire timer havde Dagli’Brugsen på Hjaltesvej i Voel onsdag aften eller natten til torsdag indbrud.

Gerningsmændene fjernede en tagplade, hvorefter de kom ned på loftet. Herfra savede de huller ned til kontoret, hvor de afbrød supermarkedets alarmsystem.

Politiet oplyser, at gerningsmændene kun var på kontoret, og at der blev ikke stjålet noget.

Indbruddet skete mellem klokken 21 onsdag og 01.15 torsdag.

Hvis man har bemærket noget vil politiet gerne have besked på telefon 114.