Fredag spiller torsdag

MUSIK Silkeborgbandet Fredag er klar til at sende sit første fuldlængdealbum på gaden. Det sker på næste torsdag på Rampelys, hvor den nye musikforening »Hverdagslive« arrangerer en releasekoncert med Fredag.

Fredag befinder sig med bandet egne ord musikalsk i en moderne fusion af pop, rock, jazz og roots, men de dansksprogede tekster trækker tråde tilbage til dansk popmusiks guldalder med Anne, Sanne og Lis, Steffen Brandt og C. V. Jørgensen.

Bandet udgav for to år siden en ep med seks sange, og nu kommer så endelig selve albummet.

Freadag består af fem erfarne musikere fra Silkeborg, nemlig sangerinden Lisa Desirée, sangeren og guitaristen Jeppe Bai, Jesper Ormstrup på bas, Rasmus Riis Sitarz, trommer og Peter Just Rasmussen keyboard.

Den lokale sanger og sangskriver Allan Østerdahl varmer op til torsdagens koncert med Fredag.