På spor af kunsten

12 kunstnere byder indenfor i den kommende weekend

KUNST 12 kunstnere fra Silkeborg og omegn byder i weekenden indenfor, når de sammen med øvrige kunstnere i Midt- og Østjylland deltager i professionelle kunstneres svar på Åbne Atelierdøre. Arrangementet hedder »Spor Kunsten 2018«, og på Godsbanen i Aarhus kan man se en stor udstilling, hvor samtlige 68 medvirkende kunstnere fra det midt- og østjyske område præsenterer sig selv.

Både lørdag og søndag er der mulighed for at kigge indenfor i værksteder og atelier og få en snak med professionelle kunstnere. Lørdag og søndag er der »Spor Kunsten« hos:

Hos keramikeren Marianna Fossgreen i Grauballe udstiller også Jette Bækgaard, Rigmor Bak-Frederiksen, Inge Lis Jørgensen, Lisbeth Poulsen og Nurith Miryam Lumer-Klabbers.

Hos Gerd Baarstrøm i Resenbro er Jens Josefsen gæstekunstner, og ellers kan man komme på besøg hos Leif Dræby, Randi Kornerup-Bang og Mette Mailund Strong i Silkeborg og hos Vibeke Borresen Krog i Laven.