Familiejazz i Kedelhuset

MUSIK Der er musikalske gener i spil i Kedelhuset næste torsdag, når der er koncert med fem musikere med efternavnet Vuust.

Hjerneforskeren og bassisten Peter Vuust er alderspræsidenten i foretagende, hvor han sammen med fætteren, den prisbelønnede saxofonist Christian Vuust har slået sig sammen med tre yngre Vuust’er. Peters egne to sønner Frederik og Mikkel Vuust samt drengenes kusine Clara Vuust.

Kvintetten er blevet rost for at give publikum en stor musikalsk oplevelse.

De 5 x Vuust har tilsammen medvirket på over 140 plader og hver for sig optrådt i et hav af musikalske sammenhænge.