Fra cowboybukser til papir og T-shirt

SILKEBORG I efterårsferien kan man besøge Papirmuseet i Silkeborg og lave blåt papir af gamle cowboybukser.

Den blå farve fremkommer, fordi papirmassen består af fibre fra aflagte cowboybukser. Cowboystoffet er forarbejdet til papirmasse på samme måde, som man i gamle dage brugte bomuldsklude til papirmasse til f.eks. de danske pengesedler.

I workshoppen vil man bagefter kunne lære at folde papiret, så det ligner en T-shirt.