11. oktober 2018 - 12:39 Skriv kommentar
Kunstterapeut udstiller i Them
THEM Kunstner og kunstterapeut Henrik Soelmark er ny udstiller i Them Sognehus, hvor hans malerier kan ses indtil 1. januar i forbindelse med arrangementer i huset.
Henrik Soelmark har beskæftiget sig med billedmediet det meste af sit liv, selvom det i mange år var musikken, som fyldte mest. Som ung studerede han på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og var siden ansat som solofagottist i Sønderjyllands Symfoniorkester i mere end 30 år.
De sidste 25 år er det billederne, som har fyldt mest i hans liv.
Henrik Soelmark er uddannet kunstterapeut og har studeret på fuld tid på Sønderjyllands Kunstskole i to sæsoner.