Motionist på løbetur i skoven: Hans dyre mountainbike blev stjålet imens

SILKEBORG Hvad der skulle være en dejlig tur i efterårsvejret, blev en træls episode for en mandlig motionist.

Mandag aften kørte han en tur på sin mountainbike i skoven ved Vestre Søbad. Da han kom tilbage på parkeringspladsen, låste han sin cykel fast på bilen, hvorefter han løb en tur.

Da han kom tilbage var hans mountainbike plus en anden cykel, der også sad på bilen, forsvundet.

Armene på cykelanhængeren var blevet skåret af. Det skete mellem klokken 19 og 19.50.

Den ene af cyklerne er en mountainbike i sort og gul af mærket Trek Top Fuel 9.8 SL. Den har en værdi på 43.999 kroner. Den anden cykel har politiet ingen værdi på.