Tre mænd anholdt i Bios Gård i nat

Mette Andersen 

Mændene udviste »mistænkelig adfærd« foran Mr., men foreløbig har politiet ikke fundet noget gerningssted

SILKEBORG Tre mænd blev i nat anholdt, da de udviste en mistænkelig interesse for herretøjsforretningen Mr. på Vestergade i Silkeborg.

Et vidne kontaktede kl. 02 politiet, og det fik i første omgang de tre mænd på 28, 23 og 22 år - alle fra Aarhus - til at stikke af.

Politiet blev dog i området og ventede, og da mændene knap tre timer senere dukkede op for at hente deres bil i Bios Gård, blev de klokken 4.55 i onsdag morgen anholdt.

- Uden for bilen fandt vi en pose med noget tøj, blandt andet noget pigetøj. Nu skal vi have talt med dem og arbejder videre med at finde et gerningssted, før vi løslader dem, siger politikommissær Bent Riber Nielsen.