Beatles-oplevelser i Svostrup Kirke

SVOSTRUP Torsdag den 1. november er der Beatles-oplevelser i Svostrup Kirke med genhør af numre som Hey Jude, Lady Madonna og mange flere.

Her er der nemlig gratis koncert med duoen »The Blackbirds«.

Den består af guitarist Søren Bødker Madsen og sangerinde Karoline Budtz, og de spiller en række helt nye fortolkninger af The Beatles’ sange. Gennem koncerten veksles mellem ord og musik.

Koncerten er arrangeret af Svostrup Kirke i samarbejde med KK44-Festival.