Brand i Jysk Musikteater blev stoppet i tide

Søren Nielsen 

En hurtig indsats forhindrede en brand i at brede sig på 1. salen i Jysk Musikteater

SILKEBORG Klokken 02.05 natten til søndag lød den automatiske brandalarm i Jysk Musikteater på Papirfabrikken i Silkeborg.

Midtjysk Brand & Rending kørte straks til stedet, og kunne ved ankomsten konstatere, at der var ild i to cocktailborde, som stod på 1. salen ved indgangen til Restaurant 1.a.

- Der stod stearinlys på bordene. Stearinen var løbet ud, og der var ild i bordene. Ilden havde så småt også fat i trægulvet. Der var også ild i en dug. Vi fik slukket branden hurtigt, og skaderne begrænsede sig, oplyser indsatsleder Anders Simonsen.

Udover skaderne på 1. salen var der også mindre skader på gelænder og ned på stueplan, hvor der var kommet gnister ned.

Jysk Musikteater har automatiske brandalarmer. Og det var disse alarmer, som gik i gang ved branden.