Med Læserklubben til Den Gamle By

Læserklubben tager til Den Gamly By i Aarhus fredag 7. december og oplever julen gennem de seneste 400 år

Julen er nok noget af det mest traditionsbundne i vort moderne samfund, men er julen stadig som i gamle dage? Det vil vi finde ud af på vores juletur fredag 7. december, som går til Den Gamle By i Aarhus.

Vi skal opleve, hvordan julen har set ud de seneste 400 år i de julepyntede historiske huse og finde ud af, hvordan danskerne har fejret julen gennem århundreder.

Julefrokost med lækkerier
Afgang med bussen fra Ans Rejser fredag mellem klokken 09.30 og 10.30 fra Herning, Hammerum, Ikast og Silkeborg. Turen går direkte mod Aarhus og Den Gamle By.

Efter ankomsten går vi til Hobrohuset, der er en sidefløj i bindingsværk fra 1814. Bygningen er fra en købmandsgård i Adelgade i Hobro og blev anvendt som pakhus og er til gårdsiden i to stokværk med svalegang. I dag bruges størstedelen af huset som værksteder for Den Gamle Bys bevaringsafdeling, men udlejes også til private selskaber eller erhvervsarrangementer.

Her i dette hus skal vi nyde en lækker juleanretning bestående af røget laks med akvavit, bagte figner og rævesauce, leverpostej med allehånde, nelliker og svampe, medister med muskatnød og rosenkålssalat, ost med hybenmarmelade og risalamande med lun kirsebærsauce.

Rundvisning med guide
Godt mætte efter denne skønne omgang julemad, mødes vi med vores lokale guide, som skal tage os med rundt i en times tid gennem julens historie.

Fra julebordet hos den rige købmand i 1625 over klunketidens overpyntede juletræ i 1895 og til 1970’ernes lanterner og plastikguirlander i gadebilledet. De tidligste syv tableauer findes i Borgmestergården. Lige fra renæssancen, hvor julen ikke så ud af så meget og til 1850, hvor julen lignede Peter Fabers jul i »Højt fra træets grønne top«.

Herefter er der tid på egen hånd i den fantastiske »by« - har du ikke allerede set 1970’er bydelen med retrolejligheder og ditto butikker, er det nærmest selvskrevet. Sætningen »jeg husker tydeligt« og »sådan en havde vi også« går igen og igen, når man for eksempel besøger minimarkedet fra 1974 eller Café Bonnich.

Julemarkeder og mulighed for gløgg og æbeskiver og andet juleagtigt er der nok af, så tiden flyver, indtil vi sidst på eftermiddagen kalder gruppen sammen for atter at køre mod hjembyerne.

Denne juletur koster for avisens abonnenter 725 kroner og julefrokost samt rundvisning er inkluderet.

Hjemkomst er sat til mellem klokken 17 og 18.

Sjove julehistorier
I selve Den Gamle By og på deres udmærkede hjemmeside kan man finde mange sjove og spændende artikler omkring jul og traditioner. Man kan for eksempel læse om, hvordan julemanden og gaver uløseligt hører sammen. Og historien om julemanden hører også uløseligt sammen med navne som for eksempel Sankt Nikolaus, Sinter Klaas, Santa Claus og Coca-Cola!

Sankt Nikolaus var en katolsk helgen, der var biskop i 300-tallet - børnenes og de søfarendes beskytter, der også moralsk redder jomfruer.

I Nederlandene har man siden middelalderen haft den juleskik, at en kappeklædt mand, der kaldtes Sinter Klaas, om natten til 6. december ankom gennem skorstenen med gaver, som han anbragte i børnenes træsko - hvis de havde været artige. Hvis ikke, fik de i stedet træskoen fyldt op med kul samt et risknippe, som deres forældre kunne tugte dem med.

Santa Claus kommer på banen i 1822, hvor den amerikanske professor Clarke Moore skrev et digt til sine børn om en lille tyk mand, der ankom om natten, i en slæde, trukket af otte rensdyr. Han hoppede ned i skorstenen med en sæk fuld af julegaver. Hans påklædning var lædertøj, han havde en rød næse, og hans mave hoppede, når han lo. Moore kaldte sit digt for »Santa Claus’ besøg«.

Julemandens nutidige og karakteristiske rød/hvide dragt viser hen til, at Coca-Cola fra 1930 hvert år i december har brugt ham som kampagnefigur, og koncernens kampagnefarver netop er rød og hvid.

Julefrokost og julestue
Man kan også læse om, hvorledes det berømte og berygtede fænomen julefrokost er blevet tradition. Julefrokost er faktisk en ægte dansk specialitet, der startede som et firmaarrangement under besættelsen. Forløberen var julegilder og julestuer, der har rødder helt tilbage til middelalderen. Fra anden juledag og til hellig tre konger gik de ældre til julegilder, hvor der var rigeligt med især snaps, øl og kortspil, og de unge morede sig med dans og julelege i julestuen. Om især julestuen sagde kirken anklagende, at den medførte både druk, løsagtighed, banden og letfærdig dans. Måske der kan trækkes visse tråde til nutidens firmajulefrokoster?