Penkowa fortæller om cannabis som medicin

SILKEBORG Hjerneeksperten Milena Penkowa holder tirsdag 30. oktober om aftenen foredrag i Foreningen Livsenergi i Silkeborg om »Cannabis som medicin«.

Hun vil på en letforståelig måde forklare, hvordan og hvorfor cannabis - og især cannabinoidet CBD - virker som medicin mod en række sygdomme, smerter, sindslidelser og cancer.

Milena kommer også ind på en række sygdomme, som har gavn af CBD, såsom epilepsi, fibromyalgi, migræne, irritabel tyktarm, sclerose, stofskiftesygdom og flere typer kræft.

Foredraget beskriver også hvilke kosttilskud og fødevarer, der med fordel kan kombineres med cannabis - og hvilke kosttilskud, der skal holdes adskilt fra cannabis.

Foredraget holdes i Medborgerhuset sal A, Bindslevs Plads 5, Silkeborg.