24. oktober 2018 - 08:38 Skriv kommentar
Meget dyre sko stjålet fra pigernes omklædningsrum
SILKEBORG Politiet har fået anmeldelse om tyveri fra et SIF-omklædningsrum på Ans-vej i Silkeborg.
Søndag blev der mellem klokken 11 og 12 stjålet sko fra rummet, der var låst med en kodelås.
En 14-årig pige mistede et par Nike-fodboldstøvler og et par Valentino Sneakers til en samlet pris på hele 4700 kroner.
Politiet i Silkeborg oplyser, at der også blev stjålet sko fra andre fodboldspillere.