Mere plads til Lars Larsen
Jakob Munk SchmidtJysks store lager er i gang 24 timer i døgnet fem dage om ugen
ULDUM/SEJS-SVEJBÆK Lars Larsen og Jysk har netop indviet nyt højlager i Uldum ved Horsens. Udvidelsen af virksomhedens distributions-center bærer betegnelsen »High Bay 4« - et højlager på 42 meter og med knap 82.000 pallepladser.
- Vi har brug for masser af dygtige medarbejdere i fremtiden, og med udvidelsen af distributionscentret har vi jo valgt at binde os til Uldum og Hedensted Kommune mange år ud i fremtiden, sagde Allan K. Kjærgaard fra Jysk ved den officielle indvielse.
Med udvidelsen består distributionscentret i Uldum af fire highbays med sammenlagt 214.000 pallepladser.
Der er 350 mennesker ansat på det store lager, der opererer 24 timer i døgnet fem dage om ugen.
Jysks distributionscenter i Uldum leverer til butikkerne i Danmark, Norge, Holland, Belgien og Storbritannien samt butikker tilknyttet Jysk Franchise.