Klinik for skrumpelever vinder pris
Cirrose-klinikken på Regionshospitalet Silkeborg har modtaget Region Midtjyllands Smartpris
SILKEBORG Der er mere hæder og ros til Regionshospitalet Silkeborg.
Nu er det klinikken for skumpelever - Cirrose-klinikken - der har modtaget Regions Midtjyllands Smartpris.
- Cirroseklinikken er vinder af årets Smartpris, fordi I har fundet en løsning, der sætter fokus på at skabe et ordentligt tilbud til en stigmatiseret patientgruppe. På fornem og respektfuld vis skaber løsningen lighed i sundhed for en svag patientgruppe, sagde priskomité- og regionsrådsmedlem Nicolai Bang (C) blandt andet, da han overrakte Smartprisen til Cirrose-teamet.
Ud over æren, så følger der en check på 25.000 kroner med til modtageren af Smartprisen. Pengene kan bruges på udvikling, eksempelvis et fagligt arrangement på prisvinderens arbejdsplads.
Patienter med cirrose har ofte høj genindlæggelsesrisiko, høj dødelighed og udfordringer af både fysisk, psykisk, social og økonomisk karakter. På Cirrose-klinikken bliver patienterne mødt med en fordomsfri og anerkendende tilgang og tilbydes blandt andet »leverlivsstilssamtaler«. Cirrose-klinikken i Silkeborg er udviklet med inspiration fra Medicinsk Ambulatorium K på Bispebjerg Hospital. Region Midtjyllands Smartpris går til dem der forstår at tilpasse og genbruge en løsning med værdi for borgerne.
Ugens mest læste historier
Det sker
-
Motor Mille & Band 2019
Jysk Musikteater 17. Feb 2019
kl. 10 -
Vinterferie på Museum Silkeborg
Museum Silkeborg 17. Feb 2019
kl. 14-16 -
Folkedans/Musik i Lunden
Lunden 17. Feb 2019
kl. 14-17 -
Jacob Nielsen BackstageKlaversalon
Jysk Musikteater 18. Feb 2019
kl. 19.30 -
Tirsdagstræf
Mariehøj Kirke 19. Feb 2019
kl. 14-16 - Se hele kalenderen