Med Læserklubben til juletraditioner i Lübeck

Dagstur til den hyggelig nordtyske by, Lübeck, der nærmest er indbegrebet af jul. Afgang onsdag 5. december

Nisser i alle afskygninger, juletræer, marcipan, trælegetøj, honningkager, brændte mandler, glühwein, engle, gran og millioner af lys alle steder - sådan ser den gamle hansestad Lübeck ud i november og december. Med flere end 400 juleboder er der mere end nok at tage fat på for den juleglade.

Lübecks indre by med de smukke gamle huse er nærmest et ikon for julemarkeds traditionen, og folk fra hele Tyskland og Skandinavien valfarter hertil for at få den helt særlige julestemning, der kan opleves her i de hyggelige, krogede gader.

Byen er speciel - også på andre tider af året - idet Lübeck kom ud af Anden Verdenskrig nærmest intakt og ikke blev sønderbombet, som de fleste andre tyske byer.

Hvor du end færdes i byens historiske centrum i dag, er du omgivet af bevaret murstensgotik fra middelalderen.

Delikatessen marcipan
Julespisen marcipan har sin oprindelse i Lübeck, hvor den endnu i dag kan ses i hundredevis af farverige formationer i konditoriernes udstillingsvinduer. Prøv den kendte Lübecker Marzipan, som du kan købe i Niedereggers verdensberømte marcipansalon fra 1806 eller smage i caféen ovenpå.

Alt dette kan du opleve på Læserklubbens dagstur til Lübeck onsdag 5. december.

Med Ansbussen kører vi fra Silkeborg, Ikast og Herning mellem klokken 07.30 og 08.30 - morgenkaffe med brød i bussen og ophold for indkøb ved grænsekøbmanden. Herefter går turen direkte til Lübeck, hvor vi har mellem tre og fire timer til at hygge os i byen og nyde det store julemarked.

Herefter er det tilbage i bussen og direkte retur til Midtjylland, hvor vi er fremme i hjembyerne mellem klokken 21 og 22.

Prisen for avisens læsere er 495 kroner, og heri er inkluderet buskørsel i moderne firestjernet bus, turleder, morgenkaffe med brød samt program.

Tilmelding til Læserklubben på [email protected] eller på telefon 87228469/96263756