Brand & Redning fik flere falske alarmer

SILKEBORG Foruden den alvorlige brand på Marienlund Plejecenter blev Midtjysk Brand & Redning i weekenden også kaldt ud til flere falske alarmer.

Fredag aften var det kursuscentret Vejlsøhus på Vejlsøvej, som klokken 18.34 meldte om brand.

Det viste sig at være en fejl i en detektor, som var årsag til brandmeldingen.

To timer senere blev der slået alarm fra Toftebjerg Medborgerhus på Røllikevej i Them.

I forbindelse med en Halloween-fest var der tændt for noget teaterrøg, som snød røgmelderne til at tro, at der var brand.

Det var der ikk,e og det var der heller ikke, da der lørdag 16.56 blev slået alarm fra bofællesskabet Klokbjerghøjen i Them.

Her satte mados fra en ovn i en lejlighed gang i det automatiske brandmeldesystem.

Søndag rykkede brandfolkene igen atter ud til Marienlund Plejecenter.

Efter nattens brand i en lejlighed var vandet fra plejecentrets sprinkleranlæg trængt gennem etageadskillelsen til en lejlighed nedenunder.

Det gav en kortslutning, som fik brandmeldnings-anlægget til at gå i gang.