En test af køreformen

SILKEBORG Lørdag 3. november har silkeborgenserne mulighed for at få en test af deres køreform, inden vinteren for alvor sætter ind. Bag kurset, der finder sted på Køreteknisk Anlæg, Islandsvej 35 i Horsens, står arrangeret af forsikringsselskabet GF, men det er åbent for alle bilister. Tilmelding er nødvendig, og der plejer at være rift om pladserne.

Kurset varer i to timer, og bilisterne kører i deres egne biler. De får blandt andet genopfrisket kendskabet til bilens bremselængde på tør vej og på våd vej, og de hører om de nyeste regler i trafikken?

- Det bliver en spændende og lærerig dag, hvor man inden vinterens glatte veje kan få testet sin bil og sine egne køreevner af, siger Alice Lundager fra GF Forsikrings kontor i Silkeborg.

Inden man sætter sig bag rattet og bliver sluppet ud på anlægget, får man en halv times teori og får også tjekket sine dæk. Herefter står anlæggets instruktører for manøvreøvelser på tør- og glatbane.