Finske sange på Ludvigslyst

MUSIK Der er koncert med Mirja Klippel og Alex Jønsson på Traktørstedet Ludvigslyst lørdag aften.

Under overskriften »Kærlighed, krig og afsavn« synger den finske singer-songwriter, Mirja Klippel om skovene, søerne, dyrene. Om nomadeliv og næstekærlighed - og om aldrig helt at høre til.

- Jeg skriver for at få verden til at give mening. Om mennesker, deres følelser og handlinger - og konsekvenser. Min egen historie og fremtid, fortæller Mirja Klippel, som de senere år har turneret i blandt andet Tyskland, Finland og Danmark.

Koncerten er den del af kristendom- og kulturfestivalen KK44.