Foto: Colourbox

Rytmisk gudstjeneste – efter en pause

SILKEBORG Efter en længere pause er der igen rytmisk gudstjeneste i Silkeborg Kirke, første gang søndag den 11. november om eftermiddagen.

De rytmiske gudstjenester har altid været præget af sang og musik, og fra kirken fortælles der, at der nu skrues der ekstra op for mængden af sange og salmer, og bandet står klar til at sætte musik til. Der vil være et miks af kendte sange og salmer og nogle mindre kendte.

Gudstjenesten henvender sig til alle aldre - både børn, unge og voksne. Silkeborg Kirkes nye præst Per Rasmussen medvirker, og efter gudstjenesten er der fællesspisning i sognelokalerne for alle dem, der har lyst.