08. november 2018 - 15:50 Skriv kommentar
Tramp om op og nedture
MUSIK Musikeren Mike Tramp slog igennem herhjemme med et »Boom boom« sammen med Mabel, der vandt det danske melodigrandprix og senere blev han stjerne i det melodiske heavymetalband White Lion.
I dag er han soloartist og har vist sig at være en yderst kompetent melodimager.
Onsdag 14. november fortæller han om sine op og nedture med rock’n’roll i Toftebjerg-Them Bibliotek og Medborgerhus i en samtale med Gaffa-journalisten Finn P. Madsen.
I løbet af aftenen synger Mike Tramp et par numre, så der er lagt op til en aften med både nærvær og musik.