Toghøj på Admiralen

MUSIK Fredag eftermiddag er der koncert med Mads Toghøj Duo på Admiralen. Mads Toghøj har spillet musik siden 1997 og er vokset op i en musikalsk familie i Skagen, hvor især folkemusikken betød meget.

Hans morfar var visesangeren Fisker Thomas. Mads Toghøj har en stor forkærlighed for den amerikanske musik, hvad enten det er country, blues, folk eller god gammeldags rock’n’roll. Udover at spille egne sange fortolker Mads Toghøj sange af gamle idoler som Elvis Presley, Johnny Cash, Kris Kristofferson og Hank Williams.