Wemaëre på Galerie Moderne

KUNST Årets sidste udstilling i Galerie Moderne Silkeborg er med den franske kunstner - Asger Jorns nære ven - Pierre Wemaëre.

Pierre Wemaëre besøgte Silkeborg første i gang i julen 1937 sammen med ven Asger Jorn, som han havde mødt på Legérs kunstskole i Paris.

Siden knyttede Pierre Wemaëre meget tætte bånd til Silkeborg, og gennem mange år har han udstillet hos Galerie Moderne, hvor han i 1969 havde sin første separatudstilling.

Det er snart 50 år siden og dette bliver markeret med den aktuelle udstilling, som kan ses til 12. januar. Men udstillingen markerer også, at det i år er 80 år siden Pierre Wemaëre udstillede i Danmark for første gang. Det var i 1938 hos Dam & Fønns i København.

Pierre Wemaëre døde i januar 2010 i en alder af 96 år.

Udstillingen, som åbner lørdag, viser 18 værker af Wemaëre og to af dem har ikke tidligere været vist uden for Frankrig. Blandt dem Pierre Wemaëres sidste, store værk »La Nuit des Magiciens«, som han malede i 2007 i en alder af 94 år.