22. november 2018 - 08:54 Skriv kommentar
Syng sammen-aften i Them
THEM Den næste højskoleaften i Them finder sted onsdag den 28. november, hvor Birgitte Hansen kommer på besøg. Hun har til lejligheden sammensat en buket af både nye og ældre sange fra Højskolesangbogen og vil undervejs fortælle om sangene, som hun har levet tæt med gennem mange år som højskoleforstander.
Man bliver glad af at synge, pointerer Birgitte Hansen - især når det drejer sig om kendte og elskede sange om naturen, historien og kærligheden og det at være dansk. Sangaftenen, der er arrangeret af højskoleaftener i Them, finder sted i Them Sognehus.