23. november 2018 - 15:16 Skriv kommentar
Julestue hos FDF i Balle
BALLE Søndag den 26. november fra middagstid holder Balle FDF julestue i Balle Sognegård.
Traditionen tro har de lokale FDF’ere arbejdet hårdt for at blive klar til at indbyde til nogle hyggelige, stemningsfulde timer med tombola, café med æbleskiver, gløgg og risengrød, aktiviteter for børn og meget mere.
Byens handlende har igen i år doneret mange flotte gevinster, så tombolaen er fyldt.
Oveni kommer Balle Sogns børnekor og giver et par julesange.