Jysk-ansatte får tusindvis af kroner i bonus
Søren NielsenDe ansatte i Jysk har fået udbetalt bonus i løbet af det seneste regnskabsår
ERHVERV For at markere det gode resultat i Jysk-koncernen er der i løbet af regnskabsåret udbetalt bonus til de danske medarbejderne.
Beløbet var 12.100 kroner i gennemsnit, og det glæder landechef i Danmark, Bo V. Andersen.
- Når vi udbetaler bonus til de butiksansatte, er det jo, fordi det er gået godt for Jysk. Det skyldes først og fremmest det store engagement fra medarbejderne i vores butikker, så derfor er det vigtigt, at de får en kontant belønning for deres indsats, siger Bo V. Andersen.
De ansatte får bonus ud fra resultatet i den butik, hvor de er ansat. Dermed afhænger bonusens altså af, hvordan det er gået lokalt.
Ifølge Jysk det betyder dermed også, at bonussystemet bliver nemmere at forstå for den enkelte medarbejder.
- Når man får bonus ud fra resultatet i sin egen butik, er det nemmere at gennemskue sin bonus, og det er også nemmere at påvirke resultatet. Derfor synes jeg, det er et sundt princip, og det er et system vi har arbejdet med i JYSK i mange år, siger Bo V. Andersen.
Det samlede Jysk Group på verdensplan offentliggjorde torsdag sit årsregnskab for 2017/2018. Her var omsætningen på 26,636 mia. kr. og et driftsresultat på 3,530 mia. kr.