27-årig mand sigtet for at rage på kvinde

SILKEBORG Natten til søndag blev en 27-årig mand fra Herning anholdt i Silkeborg efter en anmeldelse om blufærdighedskrænkelse.

En 20-årig kvinde ringede til politiet og fortalte, at hun inde på en restauration i Nygade var blevet raget på, at den fremmede mand.

Ifølge kvinden tog manden hende i skridtet på dansegulvet og i garderoben.

Politiet var hurtigt fremme og sammen med kvinden og en af hendes venner ledte patruljen efter den 27-årige mand.

Han blev klokken 01.40 anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Manden nægtede sig skyldig i anklagen.