Julekoncert med Motetkoret

MUSIK Lørdag eftermiddag giver Silkeborg Motetkor sin sidste af i alt tre jubilæumskoncerter i år, hvor koret har 70 års jubilæum.

I Silkeborg Kirke opfører koret en julekoncert sammen med barokorkestret Ensemble Zimmermann med solister, organist ved Silkeborg Kirke Karin Viller samt Silkeborg Kirkes Ungdomskor.

På programmet er J.S. Bachs adventskantate »Nun komm, der Heiden Heiland«, femte del af J.S. Bachs »Juleoratorium«, J.S. Bachs »Koncert for obo d’Amore« samt den smukke »Julenatsmesse« af Marc-Antoine Charpentier.

Koncerten er samtidig den sidste koncert, hvor Bo Hulgaard, korets dirigent igennem næsten 30 år, står i spidsen. Korets nye dirigent, Kim Jepsen, er blandt solisterne ved koncerten.