30. november 2018 - 11:21 Skriv kommentar
Værktøj stjålet fra firmabiler i Sorring
SORRING Onsdag eller natten til torsdag var der indbrud i to håndværkerbiler i Sorring.
Gerningsmændene beskadigede også en tredje varevogn i et forgæves forsøg på indbrud i den.
Tyven brød ind i en Peugeot Boxer på Solbærmarken og en Ford Transit på Hjejlevej.
Fra begge biler blev der stjålet en del elværktøj. Politiet har ikke modtaget en endelig opgørelse over firmaernes tab, men det løber angiveligt op i mange tusinde kroner.
Tyvene kom ind i bilerne ved at knuse en rude, eller bore huller i bildørene.