Bilister havde stoffer og sprut i blodet

FUNDER Kl. 03.50 lørdag testede en politipatrulje en 34-årig silkeborgenser, der kørte i bil på Drejergårdsvej i Funder.

Manden viste sig at have cannabis i blodet.

Søndag standsede en patrulje fra færdselspolitiet en 22-årig mand fra Thorning, der klokken 03.30 kørte i bil på Århusvej i Fårvang.

Den unge mand havde drukket for meget alkohol.

18.40 søndag aften var det så en 66-årig mand fra Silkeborg, som på Viborgvej blev snuppet i at køre bil til trods for, at han havde drukket mere end tilladt.

Som de øvrige bilister, der blev taget af politiet, blev også han sigtet, anholdt og taget med for at give en blodprøve.