Gravid kvinde stjal parfume i Matas

SILKEBORG En mand og en kvinde stjal tirsdag klokken 14 en flaske parfume i Matas-forretningen i Vestergade i Silkeborg.

Parret slap ud af forretningen, men tyveriet blev registreret på videoovervågningen.

Politiet oplyser, at kvinden var gravid og anslået 25-30 år, cirka 170 centimeter høj og »østeuropæisk« af udseende. Hun havde lyst, mellemlagt hår i hestehale.

Manden var anslået cirka 40 år, 185 centimeter høj, lys i huden og med brunt hår.

Begge bar henholdsvis en grå og en sort jakke af mærket Peak Performance.