Pile of books with bright covers on white background

Litteratur-bingo i Sinding Bibliotekscafé

SINDING Sinding Bibliotekscafé i Sinding Forsamlingshus arrangerer fredag 7. december om eftermiddagen Litteratur-bingo i samarbejde med forlaget Karius i Them og Bog & Idé på Torvet i Silkeborg.

- Det er akkurat ligesom at spille banko - men med litteraturspørgsmål inden for forskellige temaer, fx danske forfattere, aktuelle romaner, mor og datter-forholdet, krimier eller store amerikanske forfattere. Vi har lånt spørgsmålene fra Roskilde Bibliotekerne, som har haft stor succes med lignende arrangementer, fortæller Hanne Marie Knudsen fra Sinding Bibliotekscafe og fortsætter: - man behøver ikke være litteratur-nørd, men arrangementet vil nok især have interesse for deltagere i læsekredse og andre, der kan lide at læse!

Der er mulighed for at vinde spændende præmier og nye bog-gevinster.