Skovnisser på Aqua

SILKEBORG Skovnisserne har lovet at besøge Aqua Akvarium og Dyrepark lørdag og søndag, 8. og 9. december.

Naturvejleder Jan Kjær-gaard fra Naturstyrelsen Søhøjlandet, der efter sigende er Danmarks største ekspert i skovnisser, er der også. Han vil fortælle om, hvordan man genkende skovnissens spor, og han giver et indblik i deres tætte venskab og samarbejde med skovens dyr. Der bliver nok også lejlighed til at få et glimt af et par nisser rundt omkring i parken. Gæsterne kan også låne skovnissens juleværksted og lave deres eget julepynt af skovens materialer. Bagefter kan de putte sig i den lune halm i grævlingens hule, mens der bliver læst højt af hyggelige julefortællinger.

Desuden er der salg af juletræer foran Aqua og salg af gløgg og æbleskiver i caféen.