Kvinde slået af ekskæreste i nat

Pia Egeberg 

Uoverensstemmelser i Bryrup udviklede sig til en voldssag mellem et tidligere kærestepar

BRYRUP En 50-årig mand fra Bryrup blev natten til fredag sigtet for vold mod sin ekskæreste.

Omkring klokken 02.30 var han taget hen til sin 27-årige tidligere kæreste på Hovedgaden i Bryrup. Her var der opstået uoverensstemmelser mellem de to, hvorefter den 50-årige mand havde slået kvinden i ansigtet.

En patrulje blev tilkaldt til stedet og tog den 50-årige mand med på stationen i Silkeborg til en afhøring.

Manden blev løsladt igen efter afhøring, men er fortsat sigtet for vold.