Officielt: BSV-stjerner med i dansk VM-trup

Mathias Hove Andersen 

Nikolaj Øris og Nikolaj Markussen skal hjælpe Danmark til succes ved VM

HÅNDBOLD Onsdag eftermiddag har Dansk Håndbold Forbund offentliggjort truppen til den kommende VM-slutrunde, og to spillere fra Bjerringbro-Silkeborg er sluppet gennem nåleøjet.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget 18 spillere, og den tidligere BSV-assistent har både fundet plads til Nikolaj Øris og Nikolaj Markussen.

BSV-duoen skal således møde ind til træningssamling i Herning fredag 28. december, hvor forberedelserne til verdensmesterskaberne begynder.

Johan Hansen var også med i bruttotruppen, men BSV-fløjen er ikke en del af den endelige VM-trup.

Danmarks første kamp ved VM spilles torsdag 10. januar, hvor Chile er modstanderen i Royal Arena.

Se hele truppen her
Målvogtere

Niklas Landin, THW Kiel

Jannick Green, SC Magdeburg

Stregspillere

René Toft Hansen, Vészprem

Henrik Toft Hansen, PSG Paris

Anders Zachariassen, Flensburg-Handewitt

Simon Hald, Flensburg-Handewitt

Fløjspillere

Casper U. Mortensen, FC Barcelona

Magnus Landin, THW Kiel

Lasse Svan, Flensburg-Handewitt

Hans Lindberg, Füchse Berlin

Bagspillere

Nikolaj Øris, Bjerringbro-Silkeborg

Nikolaj Markussen, Bjerringbro-Silkeborg

Mikkel Hansen, PSG Paris

Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold

Mads Mensah, Rhein-Neckar Löwen

Rasmus Lauge, Flensburg-Handewitt

Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf

Niclas Kirkeløkke, GOG