Bus kørte ind i bil i Silkeborg

SILKEBORG En bus, ført af en 27-årig mand fra Silkeborg, kørte torsdag kl. 17.35 op bagi en personbil på Eidervej i Silkeborg.

Føreren af bilen, en 56-årig lokal mand, kørte i østlig retning og skulle svinge til venstre ad Rudbækvej.

Det overså buschaufføren og så stødte køretøjerne sammen. Politiet oplyser, at der kun skete mindre materielle skader, og at ingen kom til skade.