47-årig dræbt i frontalt sammenstød

Søren Nielsen 

I en alvorlig trafikulykke er to biler kørt sammen mellem Silkeborg og Hammel. En mand er dræbt, oplyser Østjyllands Politi

SILKEBORG/HAMMEL En 47-årig mand har mistet livet efter en voldsom trafikulykke tirsdag eftermiddag på Silkeborgvej mellem Silkeborg og Hammel.

Ulykken skete nærmere bestemt ved landsbyen mellem de to landsbyer Skannerup og Farre.

Anmeldelsen lød klokken 16.49, og klokken 20.36 samme aften oplyste Østjyllands Politi via twitter, at en 47-årig mand døde som følge af sine kvæstelser.

To personer var desuden lettere tilskadekomne. De pårørende er underrettet.

De to biler kørte fronten mod hinanden i en kurve.

En bilinspektør blev kaldt til stedet og vejen var lukket i flere timer. Bilinspektøren skal sammen med øvrige undersøgelser afklare, hvad der var årsag til ulykken.