©Francis Campagnoni/LA MONTAGNE/PHOTOPQR

Nummerpladetyv taget på fersk gerning

SILKEBORG Natten til torsdag klokken 01 opdagede politiets patrulje en nummerpladetyv i p-kælderen på Bindslevs Plads. Her var en 29-årig mand i færd med at stjæle nummerpladerne fra en parkeret bil, og han fik travlt med at køre væk i høj fart, da han fik øje på politiets patrulje.

Lidt senere lykkedes det dog politiet at anholde og sigte den 29-årige mand for tyveri af nummerplader.