SIF tester ung angriber
Mathias Hove AndersenAmerikansk spydspids træner med førsteholdstruppen i den kommende tid
FODBOLD Der var et nyt ansigt i flokken, da SIF-truppen mandag trænede på Jysk Park.
Silkeborg IF har således 18-årige Benji Kikanovic på besøg, og planen er, at angriberen skal træne med førsteholdstruppen og U19-mandskabet i de næste 10 dage.
- Vi har fået anbefalet at se nærmere på Benji igennem nogle kontakter. For os er det en spændende mulighed for at kigge nærmere på niveauet hos et af de unge amerikanske talenter, som endnu ikke er en del af draft-systemet, som de har i USA, udtaler sportschef Jesper Stüker.
Den unge amerikaner, som spiller for Sacramento State i den hjemlige collegerække, kan være i spil til torsdagens træningskamp mod Sønderjyske, men det er endnu ikke afklaret, oplyser SIF.