Brødre åbner Super Bilvask
Tekst: Peter Bruvik-HansenMohamed Khalil Ismail og storebor Arstan Ismail åbner værksted, der klarer alle former for klargøring
SILKEBORG Bilvask, polering, lakering og alle former for klargøring af bilen er omdrejningspunktet for værkstedet Super Bilvask, der er åbnet på Ballevej 5 i Silkeborg.
Her har indehaver Mohamed Khalil Ismail, der er under uddannelse til mekaniker, allieret sig med sin storebror Arstan Ismail, og sammen satser de på en fremtid som selvstændige.
- Det er noget, vi har tænkt over et stykke tid, siger Arstan Ismail.
Brødrene stammer fra Syrien, og Arstan Ismail har allerede været i Danmark i seks år, mens lillebor Mohamed kom til landet for tre år siden.
- Super Bilvask er et sted, hvor vi samler det hele. Her kan man få ordnet det meste, siger Mohamed Ismail.
Brødrene overtog lejemålet før jul og er nu for alvor kommet i gang.