36-årig mand snuppet i nummerplade-system

SILKEBORG En af politiets patruljevogne, udstyret med automatisk nummerplade-genkendelse, opdagede onsdag 11.30 en bilist, som kørte bil, selv om hans kørekort er blevet inddraget.

Det skete på Søvej i Silkeborg, hvor en 36-årig mand fra Bjerringbro blev sigtet for den ulovlige kørsel.