Janni kåret til årets restaurantchef
Jesper RosenquistRestaurantchef hos McDonald’s i Silkeborg, Janni Biltoft, er kåret som årets restaurantchef 2018 i fastfoodkæden
SILKEBORG I 22 år er Janni Biltoft trukket i McDonald’s-uniformen, og siden 2011 har hun haft ansvaret i Silkeborgrestauranten.
Onsdag aften blev hun kåret til årets restaurantchef i Mcdonald’s-kæden til stående til stående klapsalver fra kollegaer fra hele landet. Her holdt Mcdonald’s award show for alle sine ansatte.
På scenen modtag Janni Biltoft det synlige bevis på, at hun er Danmarks bedste restaurantchef 2018 i form af et diplom og en check på 10.000 kroner overrakt af administrerende direktør i McDonald’s i Danmark Joachim Knudsen og driftsdirektør Mette Juul-Andersen.
En målrettet leder
Restaurantens franchisetager i Silkeborg, Jan Dahl, er stolt af sin restaurantchef.
Han roser hende blandt andet for hendes altid høje engagement og positive tilgang til både de store ændringer og hverdagens udfordringer.
- Janni er en rollemodel for sine ledere og medarbejdere og hun går altid forrest. Hun formår at coache og motivere sit team til at levere outstanding resultater, og hun er derfor en meget respekteret chef, siger Jan Dahl.
Skal Jan Dahl pege på nogle af de elementer, der har gjort, at det var Janni Biltoft, der løb med den prestigefyldte titel, så er han klar i spyttet.
- I slutningen af 2017 konverterede restauranten til vores nye koncept med digitale bestillingsskærme og »Made4You« køkken. Det var en stor ændring for medarbejderne, der skulle lære ny arbejdsgange, men Janni ledte denne ændring på forbilledlig vis igennem hele 2018, siger Jan Dahl.
Stolt prisvinder
At prisen kommer ovenpå et 2018, hvor medarbejderne skulle vænne sig til nye måder at arbejde på, gør Janni Biltoft ekstra stolt.
- 2018 har været et vildt år for kollegerne med både tilvænninger til det nye koncept samtidig med at vi implementerede bordservering, derfor gør det mig ekstra stolt at modtage denne pris ovenpå sådan et forandringens år, siger Janni Biltoft.