01. februar 2019 - 07:48 Skriv kommentar
Weekenden venter og kalder på vanter
Benedikte Storgaard ClausenTemperaturen vil ligge omkring frysepunktet i Silkeborg-området
SILKEBORG Mens vejret nogle steder i USA lige nu er faretruende koldt med temperaturer ned til minus 40 grader, nøjes vi med en noget mildere vinter herhjemme i Silkeborg.
Dermed ikke sagt, at vanterne skal blive derhjemme. Både fredag og henover weekenden vil temperaturen ligge omkring frysepunktet i Silkeborg-området.
Det viser en prognose fra DMI, der samtidig spår en lille mængde nedbør over middag fredag.
Hele weekenden vil vinden være let til frisk fra øst til nordøst.