Bilist torpederede rundkørsel og blev indlagt på psykiatrisk afdeling

TRUUST En rundkørsel skulle være til at få øje på, men søndag 23.34 glippede det for en 54-årig århusiansk kvinde, som torpederede rundkørslen i Truust.

Kvinden kørte i bil ad Viborgvej mod nord. Hun overså rundkørslen og kørte galt.

Kvinden forklarede politiet, at hun havde set mærkelige lys og fik hallucinationer. Hun slap fysisk fra uheldet og blev indlagt på psykiatrisk afdeling i Aarhus.