Tag vovsen med på kærlighedstur

SILKEBORG Maxi Zoo Silkeborg inviterer søndag 10. februar om formiddagen alle byens hunde og hundeelskere på en velgørende kærlighedstur i anledning af valentinsdag. På den fælles fem kilometers gåtur vil der være mulighed for at støtte de hunde på landets internater, der har brug for ekstra kærlighed – for alle pengene fra støtteturen går direkte til Dyrenes Beskyttelse.

Gåturen koster 40 kr. at deltage i, og for hver fremmødte hund donerer Maxi Zoo yderligere 10 kr., så der i fællesskab bliver doneret 50 kr. pr. deltagende hundesnude til svigtede vovser på landets internater, der har brug for ekstra kærlighed.

Som tak for indsatsen vil alle deltagende vovser få udleveret et diplom og sødt kærlighedsbånd til halsbåndet. De første 50 vil desuden få en lækker goodiebag med hjem Der kræves forudgående tilmelding til turen.