Traktor rippet for 150.000 kr.

SILKEBORG Hen over weekenden blev en traktor rippet for dele til en samlet værdi af cirka 150.000 kroner.

Traktoren af mærket Case stod på en byggeplads på Øster Bordingvej i Silkeborg. Det lykkedes tyvene uset at fjerne døre, vinduer, motorhjelm, lygter og skærme fra køretøjet.